Når Emily Kandelker Jakobsen bliver spurgt om hendes israelske ophav, lægger hun ikke skjul på, at hun er jøde. Hun er en del af en ny tendens blandt unge danske jøder, der gør op med traumet fra Holocaust og står frem med deres jødiske identitet.
Af Camilla Bevensee
“Hvis folk spørger, hvor jeg kommer fra, svarer jeg, at jeg kommer fra Israel. Hvis de spørger, om jeg er jøde, svarer jeg også ja til det,” fortæller Emily Kandelker Jakobsen. Hun er 26 år gammel og bor i Aarhus, hvor hun læser uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet.
Emily Kandelker Jakobsens mor, der oprindeligt kommer fra Israel, var en af dem, der fik skæmmet sin postkasse med en jødestjerne 9. november.
“Hærværket har fyldt meget for mig, men måske på en lidt omvendt måde end for mange andre,” fortæller Emily Kandelker Jakobsen. For hende er antisemitismen ikke noget der bidrager til frygten, men i højere grad endnu en grund til, at hun står ved sin jødiske identitet.
Frygten har altid været der
“Det er en ret indgroet del af det at være jøde, at man er udsat. Man bliver opdraget med, at man skal passe på,” fortæller Emily Kandelker Jakobsen, der på trods af mange antisemitiske oplevelser, ikke skjuler den Davidsstjerne, hun går med om halsen.
“Det er ikke sådan, at jeg går og råber folk op i hovedet, at jeg er jøde, men jeg har heller ikke lyst til at gemme det,” fortæller Emily Kandelker Jakobsen, der dog ikke er helt upåvirket af hændelserne på Krystalnatten, der trækker rædselsvækkende tråde tilbage til Anden Verdenskrig.
“Jeg er da lidt bange, men det handler om, hvordan man har lyst til at reagere på den frygt. Jeg har ikke lyst til at skamme mig i det land, jeg er født og opvokset i,” fortæller Emily Kandelker Jakobsen.
Lektor i Judaistik under Religionsvidenskab på Aarhus Universitet, Marianne Schleicher, forklarer at Emily er en del af en kultur, hvor traumet efter Holocaust, førte til en dyb angst blandt jøder, der er nedarvet i generationerne efter Anden Verdenskrig.
“I efterkrigstiden dyrkede man ikke jødedommen som jøde. Man gemte det væk bag lukkede døre, og der var en lang periode med normalisering. Som jøde forsøgte man at tiltrække sig mindst mulig opmærksomhed,” forklarer Marianne Schleicher. Hun uddyber at det ikke kun var under naziststyret i Tyskland, at jøderne var lagt for had. Med de seneste års stigning i antisemitisk terror, er frygten stadig berettiget.
Behov for identifikation
Marianne Schleicher kan dog godt se hvorfor, der nu er en tendens til, at unge jøder bevæger sig væk fra traumet og frygten.
“Jødiskhed har længe været noget man ikke skulle skilte med, men nu har mange unge jøder et behov for at identificere sig med den jødiske identitet,” fortæller Marianne Schleicher, der ligesom Emily Kandelker Jakobsen ser et tydeligt skift i, hvordan jøder opfatter deres egen jødiske identitet.
“Jeg tror, der er en tendens, der måske ikke er så tydeligt udefra, men som er et stort skridt væk fra angsten og traumet hen mod en anden forståelse af, hvad det vil sige at være jøde,” fortæller Emily Kandelker Jakobsen og Marianne Schleicher bakker hende op.
“Der er et behov for at markere tilhørsforholdet, for at kunne forstå sin jødiskhed, i en tid hvor den jødiske kultur er under pres,” forklarer Marianne Schleicher, der mener, at en trofasthed over for den jødiske tro, motiverer de ellers meget sekulære unge danske jøder.
“Af loyalitet over for den kultur, der giver dem noget, tror jeg, at unge jøder vælger at stå mere ved deres jødiske identitet,” fortæller Marianne Schleicher, og fortsætter,
“Det bliver også i trods, i forhold til at der er nogle debatter, omkring omskærelse fx, hvor offentligheden i Danmark er splittet mellem religionsfriheden og individets frihedsrettigheder, der støder sammen i de her spørgsmål om religiøs praksis.”
Marianne Schleicher mener, at presset fra samfundet får jøderne til at stå fast ved deres traditioner og giver jøderne en platform hvorfra de kan forsvare deres kultur.
“Presset er trods alt, så relativt lavt, at nu holder man fast og står ved sin jødiskhed. Man kæmper for den, fordi man ved at, det ikke længere er helt med livet som indsats, hvis man skilter med det,” forklarer Marianne Schleicher.
Oplysning kan aflive fordommene
Emily Kandelker Jakobsen mener også at hændelser som dem på Krystalnatten kan have en positiv virkning i forhold til at få sat ord på det stigende problem med antisemitisme. Det er også med til at sætte mere fokus på hvordan det er at være jøde i Danmark.
”Før Krystalnatten var der mange danskere der, ikke vidste, at der er antisemitisme i Danmark,” fortæller Emily Kandelker Jakobsen. Hun mener, at det først er, når vi ikke tør sætte ord på problemerne, at de får lov at vokse sig større.
”Det er måske en positiv ting, man kan udlede af det der skete i november, for der er kommet meget mere opmærksomhed på, hvordan det er at være jøde i Danmark,” uddyber hun.
Emily Kandelker Jakobsen og Marianne Schleicher er enige om, at det er vigtigt at italesætte, hvordan jødisk identitet ser ud og bruge opmærksomheden positivt, så fordommene ikke vokser sig til had.
”Der er en mulighed for at vise jødiskhed i al sin kompleksitet, sådan at den negative bevægelse både fra den danske venstrefløj og jødefjendske tendenser i de muslimske miljøer, mod at se jøder og pro-israelske holdninger som uadskillelige bremses,” forklarer Marianne Schleicher.
Hun genkender, at der er mange unge jøder som Emily, der gerne vil vise at man også kan være jøde på en anden måde.
C.Bevensee 