Efter terrorhandlingerne i 2015 er det blevet sværere at besøge den jødiske kirke i København som ikke-jøde. Bygningen ligger som en befæstet manifestation af det jødiske Holocaust traume.
Af Camilla Bevensee
Ikke langt fra Christian IV’s Rundetårn i København, ligger Krystalgade. Bag et højt jerngitter, der brydes af massive stensøjler, strækker den smukke gule facade på Danmarks eneste synagoge sig. Her ligger den, som en majestætisk løve, fanget i et alt for lille bur.
Fangevogterne er soldater i camouflageuniform, der tungt bevæbnet patruljerer fortovet foran basilikaen. To politibiler flankerer vagterne og fire plastik hegn danner en sikkerhedssluse foran porten og den bagvedliggende glaskube, der skal sluse besøgende ind bag gitteret.
Adgang forbudt
Det er fredag og gudstjenesten kl. 15.45 nærmer sig. Ved henvendelse til soldaten foran indgangen, kommer en civilklædt vagt frem fra en gyde på den anden side af gaden. Han har en skudsikker vest på under sin sorte sweater.
Han fortæller at gudstjenesten ikke bliver til noget, da for få bedende er dukket op. Det er ikke muligt at komme ind og se synagogen på trods af en klar aftale med sekretariatet.
Vagten kan ikke se relevansen, når der ikke er en ceremoni og hans aggressive mine bliver bakket op af soldaten bag ham og den blanke munding på MP5 maskinpistolen.
Lukket om frygten
Siden mordet på daværende dørmand, Dan Uzan, i februar 2015, har den øgede sikkerhed foran synagogen, været et levende billede på det traume, den jødiske befolkning har taget med fra Anden Verdenskrig.
22-årige Maya Saadon arbejder som studentermedhjælper i Jødisk Informationscenter, der har kontorer inde bag synagogen. Hun bliver hver dag konfronteret med den usikkerhed den skærpede sikkerhed, paradoksalt nok repræsenterer.
I Jødisk Informationscenter prøver de at åbne op mod omverdenen.
“Vi har en tro på at vi bliver nødt til at gå ud og vise os offentligt og at vi er nødt til at tale om, hvad jøder er,” fortæller Maya Saadon, der har set en tendens til, at det jødiske samfund lukker sig endnu mere om sig selv i kølvandet på antisemitiske handlinger, som efter mordet i 2015.
“Vi vil gerne modarbejde lukketheden, for vi tror på at der i mødet med en jøde sker noget, der kan mane fordomme til jorden,” forklarer hun.
Maya Saadon, er som de fleste andre jøder vokset op med historien om hvor farligt det er at stå ved sin jødiske identitet. Når skoledagen på Karolineskolen, Danmarks eneste jødiske folkeskole, var slut, fik hun at vide, at hun skulle gemme sin halskæde med en Davidsstjerne væk under trøjen.
“Det blev en del af vores liv fra vi var helt små, at man skulle gemme sin jødiske identitet,” fortæller Maya Saadon, der har haft svært ved at sætte ord på sit jødiske ophav over for ikke-jøder.
Åbne døre bag gitteret
Ligesom de fleste i det jødiske samfund, ville Maya Saadon ønske, at det ikke var nødvendigt at have så meget sikkerhed omkring synagogen. Hun mener dog ikke at det kvæler den indsats de gør i Jødisk Informationscenter.
“Vi har skoleklasser inde hver dag og så snart de kommer ind bag muren, ser de at det ikke er så farligt. Jeg mener godt, at vi kan modarbejde lukketheden, selvom der er et øget fokus på sikkerhed,” fortæller Maya Saadon, der selv står offentligt frem med sin jødiske identitet på de sociale medier.
Maya Saadon ser, på trods af bestræbelserne mod åbenhed og oplysning, et behov for beskyttelsen.
”På den ene side synes jeg jo at man skal fjerne soldaterne og gitteret, fordi det lukker os endnu mere inde. På den anden side er det, der er skete på Krystalnatten noget, der skaber ekstrem usikkerhed,” fortæller Maya Saadon, der fortsat er splittet.
Jødisk informationscenter blev etableret efter terrorhandlingerne i februar 2015. Københavns kommune gik ind i projektet, for at bakke op om at udbrede kendskabet til jødedommen.
C.Bevensee 