Selvom Mariager er en lille by, er der plads til alle, uanset hvad man tror på, derfor samler Mariager Kirke og Mariagerfjord Frikirke ind til fælles julehjælp, på trods af forskellige teologiske holdninger.
Af Camilla Bevensee
”I forhold til at samarbejde om julehjælpen, er det jo helt uproblematisk at vi har forskellige tilgange til kristendommen,” fortæller sognepræst Jacob D. Krogh Rasmussen, der er ansvarlig for folkekirkens bidrag til julehjælpen i Mariager. Gennem arrangementer og indsamlinger, rejser Mariager kirke i samarbejde med Mariagerfjord frikirke mange tusinde kroner hvert år, der deles ud til op mod 40 ansøgere, der ellers ikke ville have råd til at fejre en hyggelig jul som de fleste af os kender den.
Jacob D. Krogh Rasmussen sidder på sit sognepræstskontor i den gamle klosterbygning over for Mariager kirke. Bygningen i gule munkesten, der siden 2008 har fungeret som sognegård, er fra 1446 og husede oprindeligt den birgittinerorden byen Mariager er vokset op omkring. Kirken ved siden af, tårner højt over byen og ses som et vartegn for den gamle købstad, men siden 1980’erne, hvor Mariagerfjord frikirke kom til byen, har den ikke været byens eneste religiøse samlingspunkt.
”Uden den her kirke havde der jo ikke været den by som vi kender i dag,” slår sognepræsten fast. Han mener at folkene i Mariager er stolte af byens historie og af den flotte kirke, men det betyder ikke at der ikke er plads til frikirken også.
”Uden frikirken, hvor efterskolen og højskolen er en del af, havde det jo heller været den samme livlige by,” fortsætter Rasmussen, der mener at julehjælpen er en oplagt mulighed for at arbejde sammen med frikirken.
Ungdomspræst i Mariagerfjord frikirke, Maria Makovini er enig med sognepræsten og har indtryk af at samarbejdet mellem de to kirker fungerer rigtig godt.
”Jeg har kun hørt gode ting om samarbejdet og julehjælpen gør virkelig en forskel for de mennesker der modtager den,” fortæller Maria Makovini, der heller ikke ser at kirkeskellet er så tydeligt, som man kunne foranlediges til at tro, hvis man kender de to kirkers meget forskellige teologiske ståsteder.
To kirker, én hjælp
”Vi har jo et meget liberalt og grundtvigsk bibelsyn, hvor mit indtryk er at frikirken har et mere konservativt syn på bibelen,” uddyber Jacob Rasmussen, der dog ikke ser forskellighederne som et problem.
”Forskellene er jo ikke det, der er det vigtige. Det er mit indtryk at det ikke som sådan spiller nogen rolle her i byen.” Han mener at to aktive kirker i en lille by, er en fordel for indbyggerne.
”På mange måder har folk måske tænkt lidt mere over det med kirke og kristendom og forholder sig til om det er den udlægning de oplever her i Mariager folkekirke, eller om det er den de oplever oppe i frikirken der er mest tiltalende, eller om de i virkeligheden synes at det er ingen af delene,” fortæller Rasmussen, der tror at befolkningen i Mariager er mere vant til at tage stilling til deres tro end indbyggere i mange andre byer.
”Jeg synes helt klart at folk i højere grad reflekterer over deres tro her i Mariager, end i andre byer. Man siger at 10% af befolkningen i byen går i kirke og det møder man ikke mange andre steder i Danmark,” tilslutter Maria Makovini sig.
‘Man skal hjælpe hvor man kan’
Troende eller ej, så er kirkerne i Mariager enige om at man skal hjælpe hvor man kan og det er derfor de skræver over teologiske skel og sammen deler en økonomisk håndsrækning ud til nogle af dem der har det svært.
”Det er primært familier med børn, der søger julehjælpen, men der er også enlige, der får meget glæde ud af den ekstra hjælp vi kan give,” fortæller Jacob D. Krogh Rasmussen, der mener at samarbejdet med frikirken er vigtigt for byen.
”Det er et godt samarbejde, hvor vi på trods af at vi ikke ser på alting på samme måde, kan finde sammen om noget der er vigtigere end vores forskelligheder. Det er større end os at gøre noget sammen, for dem der har brug for det.”
Maria Makovini er enig og mener at det jo er kærligheden til alle mennesker, der kan føre de to kirker sammen i den kolde og mørke tid.
”Vi er enige om kernebudskabet, og så er der jo reelt ikke så meget der skiller os ad,” fortæller Makovini, der er glad for at kunne være med til at gøre en forskel med et projekt som julehjælpen.
Julehjælpen uddeles i midten af december, hvor sognepræst Jacob D. Krogh Rasmussen og præst i Mariagerfjord frikirke, Henrik Kaas, personligt leverer julehjælpen til modtagerne. Udover et gavekort til Rema 1000 og en gavekurv med lækkerier fra frimurerlogen, modtager ansøgerne også et kontant beløb, der kan gøre julen lidt hyggeligere. Kirkerne har altid haft mulighed for at hjælpe alle ansøgerne og i år er der også allerede 40 ansøgere, der kan se frem til at få en lidt sødere jul.
C.Bevensee 