25-årige Thor Nørskov måtte lægge en lovende elitesportskarriere på hylden efter at han blev påkørt. Han kæmper stadig med generne efter ulykken.
Af Camilla Bevensee
”Det er kun +0,5, men det har hjulpet lidt på generne,” fortæller Thor Nørskov, der er jurastuderende og tidligere eliteatlet. Han retter lidt på brillerne, så et par intelligente øjne forstørres en smule af det tynde glas. Thor måtte stoppe karrieren inden for orienteringsløb på højeste internationale niveau, efter at han i februar 2017 blev påkørt. Han blev ramt af en venstresvingende bil, der ikke havde set ham komme cyklende fra modsat side. Han slap fra ulykken med skrammer, ud over den hjernerystelse, der dog senere førte til, at han måtte lægge løb fuldstændigt på hylden.
”I slutningen af august 2017 mærkede jeg de første symptomer på de gener jeg stadig kæmper med i dag,” fortæller Thor, der oplevede voldsom hovedpine og flere dage med kæbespændinger når han forsøgte at løbe.
”Ret hurtigt fandt jeg ud af at jeg slet ikke kunne løbe på grund af det her. Jeg bor 3,5 km fra universitetet og jeg kunne ikke engang cykle derop, uden at få hovedpine efterfølgende,” fortæller Thor, der læser på fjerde semester af jurastudiet på Aarhus Universitet.
Et ufrivilligt farvel
”Neurologer, normale læger, fysioterapeuter, CT-scanning, MR-scanning, øre-næse-hals-læge, optiker, jeg har prøvet det hele, men jeg har stadig ikke en fuld forklaring på, hvad der ligger til grund for mine gener,” lyder det fra en frustreret Thor Nørskov.
”Det har været en lang udredelsesproces, som endnu ikke er afsluttet,” fortæller Thor, der dog har fået hjælp fra en osteopat, til at lindre smerterne.
Efter mange måneder med udredelser og uvished, måtte Thor i august 2017, sande at han ikke var i stand til at løbe og i stedet skulle finde noget andet at lave.
”Det at jeg ikke kunne løbe, faldt helt tilfældigt sammen med at jeg startede på jurastudiet og derfor var det meget naturligt, at jeg lagde den energi, jeg normalt lagde i min træning over i studiet. For første gang i løbet af min skolegang kom jeg til alt undervisningen og læste hele pensum,” griner Thor, der er taknemmelig for, at han kunne vælge studiet til, når han var tvunget til at sige farvel til sin elitesatsning.
”Det blev en naturlig overgang, hvor jeg kunne lægge mine ambitioner og min målrettethed fra sporten, over i studiet. Jeg tror at det var virkelig heldigt at det faldt sammen,” fortæller Thor.
En ny identitet
En frotteret bomber jakke er spændt ud over de brede skuldre. Den nu veltrænede overkrop, er langt fra den smalle eliteløberstatur Thor viser frem på et billede fra VM i 2015. Kæbelinjen står ikke helt så skarpt under skægget og joggingbukserne er skiftet ud med habitbukser.
”Der var engang hvor, at hvis man sagde Thor, så sagde man også orienteringsløb,” fortæller han. Igennem alle sine teenageår, fokuserede Thor på at blive en dygtigere orienteringsløber, og sporten var helt naturligt en stor del af hans identitet.
”I elitesport er man jo nødt til at prioritere benhårdt. Hele min ungdom sagde jeg nej til fester og familiekomsammener, og jeg var ude og rejse på træningslejre på alle tidspunkter af året, så det var selvfølgelig noget, der var med til at definere mig i andres øjne,” fortæller Thor, der dog allerede som 18-årig reflekterede over, hvem han var og gerne ville være.
”På et tidspunkt udfordrede min daværende træner mig på hvordan jeg definerede mig selv uden orienteringsløb. Det var hårdt arbejde at finde frem til, hvem jeg var uden min sport,” fortæller Thor, der også mener, at det har hjulpet ham i den proces, han var igennem da han stoppede, fordi han allerede havde gjort sig nogle tanker om, hvem han er som person.
”Til en vis grad havde jeg allerede lavet indgrebet og fjernet sporten fra min personlighed. Det var jo noget der betød rigtig meget for mig og da jeg gjorde mig de her meget eksistentielle tanker om min identitet, var sporten stadig det jeg brugte alt min tid på, men orienteringsløb var ikke essensen af den jeg var til hverdag,” fortæller Thor, der allerede dengang satte pris på at have venner, der ikke var inde i sporten.
Da Thor startede på jurastudiet, kunne han ikke løbe, men han havde endnu ikke sagt officielt stop for karrieren og var stadig en del af landsholdet. Alligevel valgte Thor at starte på en frisk og præsentere sig for sine nye studiekammerater uden mærkatet eliteatlet på brystet.
”Jeg fortalte ikke folk at jeg løb meget, for jeg ville gerne have at folk kendte mig som Thor og ikke bare som ham løberen,” fortæller Thor, der dog alligevel ikke har ændret så meget på sin tilgang til det han laver.
Ny disciplin, samme mindset
”Lige da jeg fandt ud af at jeg ikke kunne løbe, vidste jeg ikke hvad jeg skulle bruge min tid på, men jeg synes at jeg har fået brugt mit elite-mindset på en rigtig konstruktiv måde, og det er jeg rigtig glad for,” fortæller Thor, der ikke har lagt konkurrencegenet på hylden, bare fordi skoven og løbeskoene er skiftet ud med Aarhus Universitet og en lovsamling. Thor har stadig elitementaliteten i sig, selvom det ydre ikke afslører en fortid som topatlet.
”Jeg har stadig lige så høje forventninger, og stiller også stadig høje krav til mig selv i forhold til kvaliteten af det, jeg laver,” fortæller Thor med begejstring.
Det er tydeligt at Thor stortrives på studiet og nyder tilværelsen som en helt almindelig ung mand, men der er flere ting han god kan savne ved at være eliteatlet.
”Når man sagde, at man løb på eliteplan, gik folk ud fra at man var struktureret og disciplineret. Det fripas får jeg ikke længere. Der skal mere til for at overbevise folk om at jeg er dedikeret og dygtig nu,” fortæller Thor, der også nogle gange kan savne gamet.
”Folk har ærgret sig på mine vegne over, at jeg ikke kan løbe og bidrage til sporten, og jeg har generelt oplevet virkelig positiv støtte fra både landsholdet, trænerne og andre løbere,” fortæller Thor, der stadig følger lidt med i sporten fra sidelinjen.
”Når jeg ser en World Cup på tv eller er med ude og kigge til et løb, savner jeg at være med, at præstere og være en del af det, men der er også bare så meget slid forbundet med elitesport. Jeg nyder det ’normale’ liv jeg har nu, hvor jeg ikke behøver at tage hensyn til min træning og at jeg skal tidligt op til morgentræning i morgen,” afslutter Thor med et smil.
C.Bevensee 